|
Sådan gør du: Dæk kødet med vand i en stor gryde og bring det langsomt i kog. Tilsæt salt, når kødet er skummet og skum det igen. Tilsæt timian, laurbærblade, peberkorn, kommen, løg i kvarte, 1 stilk bladselleri og stilkene fra persillen. Kog ved svag varme til kødet falder fra benet, ca. 2 timer. Si suppen og gem den. Kødet kan skæres i tern, som varmes i suppen, eller serveres i skiver efter suppen med groft brød og sennep. Skær 3 af rødbederne i suppetern og riv den sidste fint. Steg baconen i en gryde og tilsæt grønsagerne efterhånden, som der smelter fedt fra baconen. Vend tomatpuréen i og tilsæt suppen. Lad grønsagerne koge knap møre. Smag til med salt, peber og eddike. Pres saften ud af den revne rødbede og tilsæt den lige før serveringen, så suppen får en smuk farve. Suppen serveres med groft brød, hakket persille, revet peberrod og syrnet fløde
|
|