Lækker krydret suppe

Det skal du bruge:
4 pers.
2 dl grofthakkede, smuttede mandler (ca. 100 g)

10 g smør
1 spsk ostindisk karry
1 stort hakket zittauerløg (ca. 2 dl)
4 store knuste fed hvidløg
5 tsk fintrevet, frisk ingefær
2 dåser kokosmælk (a ca. 400 g)
6 dl mælk
1 spsk groft salt
600 g wokstrimler af okseklump
6 forårsløg i skiver (ca. 7 dl)

2½ dl forkogte couscousgryn (ca. 200 g)
2½ dl kogende vand

2½ dl grofthakkede, tørrede abrikoser (ca.150 g)

Sådan gør du:
Læg mandlerne i en kold pande og rist dem ved kraftig varme og under omrøring i 2 min. Rist derefter mandlerne ved jævn varme til de er gyldne.

Smelt smørret i en stor gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits karry, løg, hvidløg og ingefær i ½ min. Tilsæt kokosmælk, mælk og salt. Bring suppen i kog og kog den ved svag varme og under omrøring i 10 min. Skær kødet i mundrette stykker og kom dem i suppen. Kog den 1 min. mere. Tilsæt forårsløg, varm suppen igennem og smag til.

"Kog" couscousgrynene i vand.

Server den krydrede suppe - med ristede mandler, couscous og abrikoser ved siden af.

Indholdsfortegnelse
Supper

Fortegnelse over samtlige
kategorier i Vibeke`s Kogebog

Madbrevkassen


copyright © 2003-2004
www.Vibekes-Kogebog.dk